Hjerteangst

Mange af de mennesker der rammes af hjertesygdom oplever i efterforløbet at blive angste, urolige og til tider deprimerede. Undersøgelser har vist at omkring 20% rent faktisk udvikler behandlingskrævende angst eller depression.

Hos os kalder vi den angst, der opstår som følge af hjertelidelse for hjerteangst.

 

Symptomer på hjerteangst

Hjerteangst kan vise sig i mange forskellige afskygninger med symptomer der til forveksling ligner de symptomer der fremkommer ved hjertesygdom.  Det kan være hjertebanken, følelse af at hjertet sidder ”oppe i halsen”, koldsved, åndenød, trykken for brystet og lign.  Da angstsymptomerne er så lig symptomerne på hjertesygdom kan det være meget svært at skelne. Det er naturligvis vigtigt allerførst at afklare om der er noget fysisk der skal behandles. Derfor er det ikke usædvanligt at hjerteangsten fører til adskillige indlæggelser før man må erkende at der ikke skal findes en fysisk årsag.

 

Vi tager hånd om hjerteangst

Hos Lindevej fysioterapi- og sundhedsklinik tager vi hånd om din hjerteangst. Vi er et specialistuddannet team bestående af hjertelæge, hjertesygeplejerske og fysioterapeut.  Vi skræddersyr et forløb der passer præcis til dig og dit behov.

Gennem samtaler med hjertelæge og hjertesygeplejerske arbejder vi os rundt om sygdommen og dermed også den angst og de bekymringer du måtte have.

Vi gennemgår dit sygdomsforløb, behandling og medicinering og vi tager fat på de problematikker der måtte være relevante for dig og din fremtid. Det kan være fx blodtryk, kolesterol, kost, rygning alkohol, motion, sex og sidst men ikke mindst hjerterelateret angst.

Vi benytter os af HADS-scoresystem som mange er blevet præsenteret for på hospitalet. Her kan vi ud fra en række spørgsmål afklare om der er behov for at blive henvist videre til egen læge eller psykolog.

 

Pårørende

At være pårørende i forbindelse med hjertesygdom kan give anledning til mange tanker og bekymringer om hvad fremtiden bringer. Tanker som den pårørende ofte holder for sig selv for ikke at belaste eller gøre sin partner ked af det. Det kan også være tanker om han / hun måske skammer sig over. Mange mennesker har heldigvis et godt og trygt netværk, der stiller op i krisesituation med et lyttende øre, men det er ikke alle der er så heldige, og de går ofte og tumler med tankerne selv, hvorved det kan blive helt uoverskueligt.  Derfor er det vigtigt for os på Lindevej at vi inddrager de pårørende afhængig af ønsker og behov. Vi står klar til at støtte, lytte og tilbyde samtaler med sygeplejerske. Det kan være samtaler både alene og med partner.

 

Kontakt os for at høre mere

Har du og/eller dine nærmeste brug for hjælp til at takle din hjerteangst og komme videre så står hjerteteamet hos Lindevej Fysioterapi- og Sundhedsklinik klar til at hjælpe.

Bestil tid med det samme hos ved at ringe til Birgitte Sjöberg på telefon 59 43 04 82.